Fra 1. juli 2017 er der ikke længere aldersloft på kørekort, hvilket samtidig betyder, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekortet.
Folketinget har netop besluttet, at kørekort til bil og MC ikke skal udløbe grundet bilistens alder. Det betyder også, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af et kørekort. De nye regler gælder dog ikke for bilister, der i forvejen er underlagt restriktioner grundet sygdom. Her sker fornyelse ved udløb fortsat med lægeerklæring uanset bilistens alder.
Fornyelse uden lægeattest:
Udløbsdatoen på kørekort afhænger af, hvornår kørekortet er erhvervet. For nogle bilister gælder kørekortet til de er 70 år, og for bilister med nyere kørekort er kørekortet gældende i 15 år fra udstedelsesdatoen. Uanset hvilken udløbsdato, der står på kortet i dag, skal du fra 1. juli forny kørekortet administrativt, når det udløber. Det vil sige, at kørekortet blot skal fornys ved Borgerservice. Et kørekort fornys for 15 år ad gangen uanset bilistens alder.
Krav til læger:
Læger har allerede i dag pligt til at reagere, hvis en person ikke længere er egnet til at have kørekort. Myndighederne vil overfor lægerne understrege pligten om anvendelsen af lægeligt kørselsforbud og indberetningspligt i tilfælde af, at en ældre er til fare for sig selv eller andre.
Attesten del A skal gerne udfyldes under dette link HER.